Burindretning
Hvordan jeg indretter mine bure, varierer uge til uge. Jeg har en del forskellige ting, som jeg vil forsøge at vise med henblik på lidt inspiration. Alle mine rotter bor fordelt i 4 Royal Suite 95 double bure. Jeg har 2 drengegrupper og 3 pigegrupper.
Det er utrolig vigtigt for mig, at mine rotters bure er fyldt med putte- og klatremuligheder, så rengøring af alle burene tager omkring 3 timer, fordi alt skal pilles ud og nyt hænges op. Men jeg hygger mig med det :D Jeg fokuserer på, at indretningen enten er gratis eller til meget få penge, da rotterne er gode til at splitte det ad til atomer. Jeg genbruger alle tingene, til de ikke længere kan hænge.

Den store drengegruppe
Her bor min store drengegruppe! Jeg har fjernet midterpladen og gitteret, så de har ét stort bur med god højde.
Jeg har fået en masse aflagt sengetøj, som jeg har syet nogle simple køjer af. De øverste køjer er gæstehåndklæder fra IKEA. Jeg bruger kun ting i plastik og ikke træ, da det er meget nemmere at rengøre. De to igloer, der står på hylderne er super praktiske, fordi der er bund i. Ellers smider rotterne dem ned på bunden. Huset i bunden er en ganske almindelig opvaskebalje til 35 kr., som jeg har boret et hul i med et kopbor. Klodskassen har jeg boret to huller i øverst til krogene, så den kan hænge. Den nederste grønne dims er en Krokig fra IKEA. Rotterne elsker den - især med masser af avispapir i.

Den store pigegruppe
Hos min store pigegruppe har jeg også fjernet midterpladen, fordi jeg synes, det giver mere plads.
De to øverste køjer har jeg fået foræret for længe siden, men de er købt udefra. Den stibede køje er gammelt sengetøj. Når nu midterpladen er fjernet, er der langt fra top til bund og rotterne kan risikere at slå sig, hvis de falder ned. Jeg har derfor altid en stor midterkøje, som i dette tilfælde er en aflagt t-shirt, der kan tage noget af faldet. Så er der kurvene med huller. Hvis man ikke ejer en skrue/boremaskine, er de oplagt at købe, fordi de er lige til at hænge op. De kan som regel købes for en slik i forskellige supermarkeder og boligforretninger.
Pensionistpigerne
Pensionistpigerne har fået lov til at beholde midterpladen. De er ved at være lidt tunge i bagen, så der skulle helst ikke ske nogle uheld.
De øverste køjer er nogle fiberklude, jeg har fået smidt i nakken. Køjen nedenunder er aflagt sengetøj og så er der den klassiske klodskasse, jeg har boret huller i. Huset er en mindre opvaskebalje, jeg har klippet hul i med en pladesaks.
Den nederste del af buret indeholde en køje af et gammelt håndklæde og endnu en køje af aflagt sengetøj. Huset nederst er en iglo. Kassen til højre er fra IKEA til kun 9 kr., så dem har jeg hamstret en del af. Der er også boret huller her, så de kan hænge. Alle kasser, der bliver hængt op, har strøelse i bunden, så det letter rengøringen.
Rotterummet
Mine rotter har sit eget rum, fordi min kæreste ikke er enig i, at 40+ rotter skal fryde dagligstuen med lugt, larm og strøelse alle vegne. Jeg må nok give ham ret! De har derfor fået deres egen lille verden i et 12 kvm isoleret og opvarmet rum ude i garagen. Der er blevet repareret en væg, monteret og tilkoblet en radiator til fyret og lavet ud- og indluftning, så rotterne har det bedste indeklima som muligt. Der mangler kun lige at blive pudset en væg og malet, så der ser nogenlunde ud. Fordi de har deres eget rum, må man lugte og svine lige så tosset man vil.
I den ene ende af rummet har jeg lavet en klatrevæg til dem. Her hygger rotterne sig, når jeg renser deres bure eller bare er ude at løbe.