Hvem er jeg?
Navn: Malene
Født: 26.02.1988
Bosted: Haldagermagle (4250 Fuglebjerg)
Beskæftigelse: Social- og sundhedsassistentelev i Slagelse Kommune
Min rottehistorie:
Jeg er oprindeligt fra Nordborg på Als, men blev overtalt af min veninde til at flytte til København, som jeg gjorde i august 2010. Jeg gik og ventede på, at jeg skulle starte på sygeplejeskolen til februar 2011, så jeg fandt et job som tjener. Min hverdag var utrolig kedelig, fordi jeg havde meget få bekendtskaber i det Københavnske. Det er sådan set her, min rottehistorie begynder;
Jeg har altid boet steder, hvor ikke engang en guldfisk var tilladt. Men nu var det på tide, at jeg fik et kæledyr. Jeg tænkte længe over hvilket dyr, jeg skulle vælge. Jeg ville have noget unikt og som mange andre ikke havde. Jeg traskede ned i dyrehandlen, blev vist ind i gnaverrummet og styrtede direkte hen til rotteburene. Da jeg havde udset mig en rotte, bad jeg samtidig om et bur, strøelse og foder. Da jeg ikke vidste vildt meget om, hvad rotten havde brug for, regnede jeg med, at de kunne guide mig. Så jeg fik én rotte, et bur, strøelse og foder med hjem.
Da jeg havde lært min rotte at kende, begyndte jeg at researche en del på nettet for at finde ud af, hvordan rotter virkelig er som kæledyr. Der slog det mig, hvor uvidende ekspedienterne i den dyrehandel egentlig var. Jeg købte kun én rotte - det faldt dem ikke ind at råde mig til at købe to eller tre. Buret målte 58x32x32 cm - de mente, at der sagtens kunne gå 2-3 fuldvoksne rotter. Strøelsen var selvfølgelig savsmuld! Det eneste "rigtige", jeg fik med hjem, var Altromin.
Herefter voksede interessen til rotterne, som kort tid efter spontant resulterede i mit opdræt.